Vi bruger cookies til statistik som en del af vores arbejde for at lave en god hjemmeside. Hvis du ikke siger "nej tak til cookies", antager vi, at du accepterer vores cookie politik.

Klik "her" for at se vores cookiepolitik.

Hverdagen på Plejecenter Valdemarsgade

Vi inviterer dig indenfor i Valdemarsgade, så vi kan fortælle dig lidt om huset, hverdagen og aktiviteterne.
maleriet

Hverdagen på Plejecentret Valdemarsgade

Måltider

Morgenmad: 

Der serveres morgenmad mellem kl. 7-10, så det passer med din døgnrytme. Morgenmaden består af yoghurt, havregryn, øllebrød og brød mv. og der er altid kaffe/te og juice.

Frokost: kl. 11.30 (ca.)

Frokost er dagens hoved måltid, og her serveres varmt mad. Der er en hovedret og en dessert/bi-ret.

Aftensmad: kl. 17.30 (ca.)

Aftensmåltidet består af smørrebrød og nogle gange en lun ret.

Som beboer kan du vælge, om du ønsker maden serveret i lejligheden, eller om du ønsker at spise i fællesrummet/spisesalen. Vi ser måltiderne i fællesrummet/spisesalen som en aktivitet mellem beboerne og personalet, så vi både styrker det sociale samvær og inddrager dig i hverdagens gøremål. Der tages naturligvis hensyn til din fysiske formåen og dine individuelle behov.

Madplan kan ses på hjemmesiden for Nordjysk Mad I/S.

Madplan

Pårørende og gæster 

Pårørende og andre gæster er altid velkomne! De har fortsat mulighed for at være en del af dit liv og hjælpe dig med almindelige gøremål, såsom at ordne blomsterne, rydde op og lettere rengøring mm. Det er også muligt at bestille ekstra mad, så I kan spise sammen (mod betaling).

Pårørende og andre gæster kan til enhver tid kontakte personale eller leder, hvis de har nogle spørgsmål.

Aktiviteter i Valdemarsgade

underhold - ny - blur

Vi har en aktivitetsplan for hver måned. Som hovedregel laver aktivitetscenteret ”Grønningen” en aktivitet om ugen, og Centerrådet står for aktiviteter flere gange om ugen. 
Aktiviteterne kan være, sang og hygge, gudstjeneste, udflugter, banko, petanque, gå og cykelture, fødselsdage m.m. De fleste aktiviteter foregår i festsalen. Til arrangementerne kan de pårørende også deltage.

Det sker i Valdemarsgade

Aktivitetskalender for april 2021

Busture

I Valdemarsgade har vi mulighed for at leje bus af Plejecentret Støberiet, så vi kan komme på udflugter.

Cykel

I Valdemarsgade findes der både denne dobbeltcykel og en Rickshaw cykel, som vi benytter flittigt. 
På den måde kommer vi rundt i området på små udflugter, og vi skaber ro for demente beboere og får noget frisk luft.

cykel  

Særlige aktiviteter for demente

Vi har fokus på, at vores aktiviteter er målrettet demente beboere, så vi understøtter deres trivsel. Vi har besøg af en musikterapeut 2 gange om ugen, der henvender sig til de sværest ramte beboere. Vi arbejder med sansestimulering afhængigt af den enkeltes behov. Vi bruger blandt andet Protac Kuglestol, specielle gyngestole osv.

Periodevis Aflastning

Plejecentret Valdemarsgade har som noget nyt afsat en plads til "Periodevis Aflastning". Læs mere i pjecen.

Kvalitetsstandard

Aktivitetsområdet i Brønderslev Kommune

Brønderslev Kommune er et godt sted at bo som ældre borger, da der er mange aktivitetsmuligheder. Hvis du vil vide mere om de generelle muligheder, henviser vi til Aktivitetsområdet.

Aktivitetsområdet

Plejecentret Valdemarsgade

Valdemarsgade 27
9700 Brønderslev

 

Plejecenterleder Lene W. Winther

lene.weibel.winther@99454545.dk

Telefon: 9945 5534 

Opdateret 13. april 2021