Skip til hoved indholdet

Aflastning

    Hjem Plejecentre Aflastning

Velkommen til Aflastningen i Brønderslev Kommune

Plejcenter Hellevadlund

På Hellevadlund har Brønderslev Kommune 10 aflastningspladser.
Boligerne ligger på 1. sal og består af stue, stort tekøkken, soveværelse og et stort badeværelse. Der er fælles køkken og fælles TV-stue. Der er elevator midt i bygningen.
Boligerne er møbleret og indrettet med fokus på hjemlighed og selvhjulpenhed samt gode arbejdsforhold for de ansatte. Der er ikke TV i boligerne, men man må gerne selv have det med. Tag endelig dine egne fotos og pynt med. Der er plads, hvor du kan stille det. Du må dog ikke hænge billeder på væggen.

Plejecenter Margrethelund

På Margrethelund har Brønderslev Kommune 12 aflastningspladser.
Boligerne ligger i stueplan og består af stue/soveværelse, tekøkken og badeværelse. 
Boligerne er møbleret og indrettet med fokus på hjemlighed og selvhjulpenhed samt gode arbejdsforhold for de ansatte. Der er TV i alle boligerne. Tag endelig dine egne fotos og pynt med. Der er plads, hvor du kan stille det. Du må dog ikke hænge billeder på væggen.

Læs om et aflastningsophold

Er du ikke i stand til at klare dig i egen bolig med hjælp fra Hjemmeplejen, kan du komme på et tidsbegrænset aflastningsophold. Et tidsbegrænset aflastningsophold tager udgangspunkt i en faglig vurdering af, hvordan du fungerer, og hvilke behov du har for pleje, tilsyn og evt. træning. 

Formålet kan f.eks. være:

  • at forebygge unødig indlæggelse på sygehus
  • behov for at komme til kræfter efter et sygdomsforløb, og det kan ikke klares i eget hjem
  • behov for træningsindsatser efter hospitalsophold, og der er restriktioner i bevægelsesmulighederne, som ikke kan overholdes i eget hjem
  • venter på visiteret bolig eller plejehjem, og du kan ikke vente i eget hjem.

Prisen for opholdet er 135 kr. pr. dag. Beløbet dækker udgifter til forplejning, linned og håndklæder, rengøring og tøjvask.

Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang, hvilket betyder, at du selv skal gøre alt det, du er i stand til. Personalet vil støtte dig i de processer, du har svært ved og vil hjælpe dig med det, som du ikke kan selv. Der laves en individuel vurdering af, hvad du har behov for hjælp til, og hvad du selvstændigt kan klare. Dit behov for hjælp og støtte kan både være af fysisk, psykisk og social karakter. 
På afdelingen vil du kunne møde social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og elever. Endvidere kan du også møde praktikanter og afløsere.

Under opholdet har du 1-2 primære kontaktpersoner.  

Pårørende og gæster
Centeret er åbent døgnet rundt. Dog skal man ringe på, hvis man kommer sidst på aftenen og om natten. Vi beder dine besøgende om at tage hensyn til dagens gang på centeret.  

Aktiviteter og arrangementer
På centret kan der være forskellige aktiviteter og arrangementer, som du er meget velkommen til at deltage i. Du kan få flere oplysninger på stedet. 

 Aktivitetskalender for maj på Hellevadlund (nyt vindue)

Aktivitetskalender for maj på Margrethelund (nyt vindue)

 

DU SKAL MEDBRINGE

  • Medicin
    • Al din medicin hjemmefra
    • 2 blå doseringsæsker (de store blå fra apoteket)
    • Vi bestiller den medicin, du måtte mangle, mens du er på aflastning
    • Det kan være en god ide at tilmelde betaling af medicin til PBS
  • Sygesikringsbevis
  • Artikler til personlig hygiejne (shampoo, toiletsager, creme, barbergrej og bleer, hvis du bruger det osv.)
  • Tøj og sko (der vaskes én gang om ugen, så medbring tøj til en hel uge)
  • Personlige hjælpemidler, f.eks. rollator, stok og læsebriller

AFLEVERING AF PRØVER TIL LÆGE/AFHENTNING AF AKUT MEDICIN
Personalet har ikke mulighed for at aflevere urinprøve hos lægen eller afhente akut medicin. Det er muligt at bestille en taxa, som kan aflevere urinprøve hos læge eller afhente akut medicin mod, at du selv betaler taxaregningen.

BLEBEVILLING
Har du en blebevilling skal du medbringe bleerne. 
Har du ikke en blebevilling, men har fået behov for et inkontinenshjælpemiddel, vil vi være behjælpelige med at lave en ansøgning. Indtil du modtager en bevilling, skal du selv købe bleerne.

NØDKALD
Når du kommer på aflastning, så vurderer vi, om du har behov for et nødkald. 
Vi laver en aftale med dig om, hvornår vi revurderer din bevilling af nødkaldet. Ligeledes indgår vi en aftale med dig om, i hvilke situationer du kan benytte nødkaldet, og vi forventer:

  • at du bærer senderen på dig
  • at du overholder aftalen
  • at du ikke misbruger nødkaldet

MAD
I Brønderslev Kommune leveres maden af Nordjysk Mad I/S og dækker alle døgnets måltider. Pårørende er mod betaling velkomne til at spise med, hvis der gives besked til personalet senest kl. 7 dagen før. Oversigt over den månedlige madplan kan ses på afdelingen.

Menuplaner

LEDSAGELSE TIL SYGEHUS OG LIGNENDE UNDER OPHOLDET
Har du behov for ledsagelse til sygehus eller lignende, opfordrer vi til, at dine pårørende tager med dig. Vi har ikke mulighed for at lade personale ledsage dig.

TØJVASK
Tøjvask er en del af tilbuddet og omfatter vask og tørring. Tøjet stryges/rulles IKKE, ligesom der ikke laves reparationer. Der vaskes ikke uld og meget sarte tekstiler, der kræver specialprogram.

RYGNING 
Al rygning foregår udendørs.

VÆRDIGENSTANDE
Vi anbefaler, at der ikke opbevares større pengebeløb eller værdigenstande i boligen, da personalet ikke kan tage ansvar for disse.

VEDLIGEHOLDELSE/LAPNING AF HJÆLPEMIDLER 
Borger skal selv sørge for vedligehold af hjælpemidler.

TRANSPORT HJEM ELLER VIDERE FRA AFLASTNINGEN
Borger skal selv sørge for transporten hjem eller videre fra aflastningen

Tilsynsrapporter

Hvert år skal kommunens plejeboliger have foretaget mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg, hvor der foretages en løbende og systematisk opfølgning på de ydelser, plejeboligen tilbyder. Her er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn med de sundhedsmæssige forhold.

Derudover har kommunen antaget den private virksomhed BDO til at foretage det praktiske tilsyn, hvorefter det vurderes, om indsatsen er god nok.

Kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen

Læs også om...

Kontakt

Kontakt os
Plejecenter Hellevadlund

Borgergade 34, 1. sal, Klokkerholm
9320 Hjallerup

Plejecenterleder Jette Ramskov

Telefon: 99454960 / 99454959
Jette.Ramskov@99454545.dk

Plejecenter Margrethelund
Margrethelund 6
9330 Dronninglund

Plejecenterleder Anne Marie Rosenkilde

Telefon: 9945 5310
anro@99454545.dk

Plejecenterområdet
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Kontakt plejecentrene

Links

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback