Skip til hoved indholdet

Støberiet

    Hjem Plejecentre Støberiet

Velkommen til Plejecentret Støberiet

Plejecenter Støberiet er bygget i 2013 og består af tre etager, hvor der er plejeboliger på 1. og 2. sal med plads til i alt 48 beboere fordelt i fire grupper. 
I stueplan har vi en festsal, som anvendes dagligt til forskellige aktiviteter, motion og gudstjeneste mm, som ofte afholdes af centerrådet eller aktivitetsmedarbejdere. I hver gruppe er der fælleskøkken og en tv-stue, som benyttes af de beboere, der ønsker det.
Plejecenter Støberiet har egen bus og dobbelt el-cykel, hvor personalet planlægger ture ud i det blå for beboerne gennem hele året. Pårørende kan leje bussen, hvis man vil på tur med beboerne.

Demenssikring

Der ligger demenssikring rundt om huset, samt ved hoveddøren. Derudover også på fliserne udenfor ved branddørene. Inde er der punkter med forskellige positioner. Der kan søges om GPS og demensbrik ved behov.

Boligforening

Din lejlighed udlejes til dig via Boligforeningen PM, som også indkalder til et årligt fællesmøde, hvor husleje m.v. drøftes og besluttes.
Du bliver kontaktet af boligforeningen ift. indflytnings- og udflytningssyn. 
Overdragelsen af nøgler foregår ved indflytningssynet. Boligforeningen aflæser både el, vand og varme ved ind- og udflytning. 
Pedellerne assisterer ikke ved ind- og fraflytning, men kan kontaktes i forhold til problemer i lejligheden på:
tlf. 9882 1234 
E-mail: info@bolig-pm.dk  

Internet

WIFI forefindes

Læs om Støberiet

Vi ønsker dig velkommen og glæder os til at lære dig og dine pårørende at kende.
Vi håber, at du bliver glad for din nye bolig og hurtigt finder dig til rette.
Vi har fokus på at tilgodese dine behov og ønsker, samt sikre at du oplever så værdigt et liv som muligt.
Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde med dig og dine pårørende, så du bliver glad for at bo her, og dine pårørende føler sig velkomne på plejecentret.

Hvad skal jeg have med i min nye bolig
At bo i en plejebolig er som at bo i enhver anden bolig. Du skal selv indrette din bolig, melde flytning, vælge tv-pakke, evt. ændre forsikringer, så de også gælder i din nye bolig.
Den eneste forskel er, at der er personale i nærheden af dig hele døgnet - og at der er fællesarealer, som du er velkommen til at benytte.

Boligens indretning og møblering
Boligens indretning og belysning har stor betydning for dig og dem, der skal hjælpe dig. 

  • Det er vigtigt med god plads omkring dine møbler i boligen
  • For at forebygge fald frarådes faste og løse tæpper
  • Der kan være nogle særlige krav i forhold til ophængning af loftlys i soveværelset – vi anbefaler, at du taler med personalet om det
  • Der er skinner til personløftere i alle boliger. Hvis en beboer får brug for hjælp til forflytninger, er det nemt at sætte den nødvendige motor op i skinnen.


Hvis du får brug for yderligere hjælp på et senere tidspunkt, kan det blive nødvendigt at ommøblere din lejlighed. Men så taler vi med dig og dine pårørende om, hvordan det kan lade sig gøre.
Der er krav om Arbejdspladsvurdering (APV) for personalet, så derfor er det vigtigt at tage hensyn til ovenstående.

Vores mål er at skabe et godt hverdagsliv for dig og de andre beboere med udgangspunkt i jeres individuelle ønsker, behov og muligheder.
Det er vigtigt for os, at du så vidt muligt bevarer dine fysiske og psykiske funktioner, og du kan derfor forvente at blive aktivt inddraget i de daglige gøremål.

Medinddragelse af dine pårørende
Dine pårørende er en vigtig samarbejdspartner for os. Samarbejdet mellem dine pårørende og os kan kun ske, hvis du giver samtykke til det.
Har du eller dine pårørende spørgsmål eller bekymringer – så tag fat i os. 

Gæster
Du er velkommen til at invitere gæster på besøg i din bolig, ligesom det er muligt for dine gæster at spise med. Maden skal bestilles ved personalet mindst 2 døgn før. 
Du vil altid kunne købe en kop kaffe til dine gæster, og ønskes der brød til, skal dette bestilles 2 dage før. 

Døgnkost
Nordjysk Mad I/S leverer døgnforplejning til beboere på plejecentrene i Brønderslev Kommune. Nordjysk Mad I/S tilstræber at tilbyde en menuplan, hvor maden er velsmagende, kendt af de fleste beboere og samtidig opfylder individuelle ernæringsmæssige behov. Menuplanerne kan ses 4 uger frem i tiden.

Menuplaner

Der arrangeres jævnligt forskellige aktiviteter på plejecentret.

Aktivitetskalender for december (nyt vindue)

Aktiviteter for november (nyt vindue)

Tilsynsrapporter

Hvert år skal kommunens plejeboliger have foretaget mindst ét uanmeldt tilsynsbesøg, hvor der foretages en løbende og systematisk opfølgning på de ydelser, plejeboligen tilbyder. Her er det Styrelsen for Patientsikkerhed, som fører tilsyn med de sundhedsmæssige forhold.

Derudover har kommunen antaget den private virksomhed BDO til at foretage det praktiske tilsyn, hvorefter det vurderes, om indsatsen er god nok.

Kontrolrapporter fra Fødevarestyrelsen

 

Læs også om...

Kontakt

Kontakt os
Plejecenter Støberiet

Grønnegade 31
9700 Brønderslev

Plejecenterleder
Bente Ottesen Nielsen

Telefon: 9945 4930

bente.o.nielsen@99454545.dk

Plejecenterområdet
Ny Rådhusplads 1
9700 Brønderslev

Kontakt plejecentrene

Links

Få teksten læst op Tilgængelighedserklæring Giv os feedback